Internationale Bildungsstätte Jugendhof Scheersberg: Zentrum für die kulturelle, soziale und politische Jugendbildung in Schleswig-Holstein

  • Weitere Angebote
  • Politische Bildung

Stueetage

Et monument i Angel: Bismarcktårnet

Angel-Hardernes våbenskjold

Vindue af indfarvet polyester (fra midt i 1960erne)

Motiverne er „Angel-Hardernes våbenskjold“, opdelt i ni motiver og fremstillet på en kunstnerisk måde. Våbenskjoldenes motiver har deres oprindelse i et udkast, som offentliggjordes for første gang i 1847 af Pastor Hans Nicolai Andreas Jensen (1802 - 1850. Angel-våbenskjoldet er ikke et officielt territorialsymbol. 

Såkaldte hardere (kommunesammenslutninger) var i Skandinavien og dermed også i Hertugdømmet Slesvig betegnelsen på nedre forvaltningsdistrikter, som imidlertid mistede deres betydning i forb. m. etableringen af den preussiske provins samt territorialreformerne i Slesvig-Holstén.

Venstre vindue

Øverst t. v.: Husbyharde. Ældre fremstilling af husbyharden; et hjerte, gennemboret af to pile. Inspireret af et gammelt Husbysk kirkesegl. Husbyharden hører til de helt oprindelige Angel-harder. 

Øverst i midten: Munkbrarupharde. Motivet er Laurentiusristen, et kendetegn for Den hellige Sankt Laurentius, skytshelgen for Munkbrarup Kirke. Efter befaling af den romerske kejser Valerian blev Laurentius henrettet ved langsom stegning på en glødende jernrist og døde som martyr. 

Øverst t. h.: Nieharde. Motivet er det seglformede måneskær samt stjerne, som den dag i dag kan ses i våbenskjoldet for Gelting Bugt Amt og således delvis indgår i de omkringliggende kommuners våbenskjolde, f. eks. Esgrus eller Steinberg. Nieharden hører ligeledes til de oprindelige Angel-harder. 

Midte t. v.: Struxdorfharde. Våbenmotivet er et egetræ, som stadig er våbensymbolet for Struxdorf Kommune. Også Struxdorf hører til de oprindelige Angel-harder. 

Midte i midten: Fremstillingen af de to slesvigske løver relaterer til, at Angeln hører til Hertugdømmet Slesvig. Desuden vises længere nede de områder, som ikke indgår i nogen harde. 

Midte t. h.: Schliesharde. Hører til de oprindelige Angel-harder og omfatter områderne mellem Kappeln og Brodersby. Våbenmotivet med en fisk (sild fra Slien (Schlei)) og vand/bølger (Slien) henviser til fiskerierhvervet i regionen. Kappeln bykommune har stadig disse symboler i sit våbenskjold. 

Nederst t. v.: Satrupharde. En lé er symbolet for denne harde og findes den dag i dag i Midtangeln Amts våbenskjold. 

Nederst i midten: Mohrkirchharde. Motivet er antoniuskorset. Antoniter-munke grundlagde i 1391 klosteret Mohrkirchen, som blev nedlagt i forb. med reformationen i Slesvig-Holstén omkring 1540. Antoniuskorset findes stadig i Mohrkirchs våbenskjold. 

Nederst t. h.: Füsingharde. Motivet er to krydsede nøgler, der henviser til Den hellige Petrus som patron (kirkeherre) for Slesvig Domkirke. Området, som harden dækker, resulterede af herskabsområdet fra Slesvig-biskoppens tidligere fogedområde. 

Højre vindue

Motiv på sydvendt side: På trods af, at selve vinduet mangler, kan man sagtens få øje på de i alt fire løver, som står overfor hinanden. Det kan formodes, at der er tale om de slesvigske løver, som repræsenterer Hertugdømmet Slesvig og har deres oprindelse i det Danske Kongeriges statsvåben.

Nu om stunder findes der stadig to løver i Slesvig-Flensborg Amts våbenskjold. I det oprindelige motiv er der ligeledes kun to løver. Hvorfor der her vises fire løver, har indtil videre ikke kunnet opklares. 
Vinduer udformet ved: Gerd Uschkereit (1928 - 2010)Professor ved det Pædagogiske Universitet (Pädagogische Hochschule) Flensborg 1960 – 1992

 

Tårne, så langt øjet rækker

240 bismarcktårne
Otto von Bismarck er blevet hædret i form af diverse forskellige statuer, tårne, buster og andre mindesmærker, som er produkter af den tid og ånd, de er opstået i – med en ukritisk persondyrkelse af manden, som grundlage det Tyske Rige og blev rigskansler. Og det mest synlige og vedvarende eftermæle af denne Bismarck-ærbødighed frem til i dag er bismacktårnene. I hans levetid skabtes der allerede 16 af slagsen mellem 1869 og 1898. Og efter hans død blev rigskanslerens popularitet endnu større: Frem til 1934 vokser antallet af bismarcktårne (i ganske forskellige udformninger) til 240 på verdensplan.

 

Bismarcktårnet på Knivsbjerg
Det nordligste tårn blev indviet i 1901 på Knivsbjerg nord for Aabenraa: Ét af det Tyske Riges største historiske monumenter og samtidig udtryk for, at tyskerne gjorde krav på Nordslesvig (Sønderjylland). Endnu inden folkeafstemningen (genforeningen) i 1920 afmonteres statuen fra monumentet og transporteres i første omgang til Rendsburg, men flyttes sidenhen tilbage til Scheersberg. Efter yderligere forhandlinger i de efterfølgende år besluttes det, at bismarckstatuen placeres på Aschberg ved Ascheffel i Hüttener Berge.

Det tiloversblevne tårn sprænges efter krigens afslutning 1945 i luften af tidligere danske modstandsfolk.

Slesvig-Holsténs bismarcktårne
Under 2. Verdenskrig forsvinder mange bismarcktårne igen, enten fordi de bliver ødelagt eller fordi nazisterne har brug for dem til deres militære industri. Også efter 1945 er der mange steder genovervejelser om, hvad Bismarck stod for, og mange af hans mindesmærker fjernes. Alligevel findes der stadig 146 tårne i Tyskland og 27 udenfor Tysklands grænser.

01) Billedet viser gæsterne ved højtideligheden i forb. m. indvielsen af bismarcktårnet på Knivsbjerg i august 1901. I tårnets centrum ses den kobberfarvede bismarckstatue. Ovenover står hans citat: “Vi tyskere frygter Gud, men ellers intet i verden” samt årstallet 1864, hvor tyskerne vandt krigen mod Danmark i forb. m. slaget ved Dybbøl. Under statuen ses den tyske ørn som symbol på riget samt Slesvig-Holsténs våbenmotiv med den plattyske inskriptionen “Up ewig ungedeelt” (uadskilt for evigt). Dette udtryk indikerer den nationalbevidste tanke om, at Nordslesvig indgår som en uløselig del af det Tyske Rige.

02) Den dag i dag eksisterer der stadig tårne på Scheersberg (Quern) samt i Aumühle, Bad Schwartau, Friedrichsruh, Itzehoe, Lütjenburg og Plön. Trætårnet i Malente (nedrevet i 1918) og Knivsbjerg-tårnet (nord for Aabenraa, ikke med på kortet) eksisterer ikke mere.

= stadig eksisterende bismarcktårne

= ikke længere eksisterende bismarcktårne

 

Fra sild til slagskib 

Persondyrkelsen omkring Otto von Bismarck
På den ene side hyldet som “Rigets grundlægger”, på den anden side mødt med modstand fra fritænkere og tidens liberale strømninger; synet på Bismarck er karakteriseret ved et konstant "for" og "imod". Den til at begynde med meget hyldede grundlægger af det Tyske Kejserrige bliver efter 1871 mindre og mindre velansét p. g. a. af økonomiske og konfessionelle problemer (sondring mellem kirke og stat). I 1890, efter Wilhelm I.s og hans søn, Friedrichs, død afskediger den nye kejser Wilhelm II. sin rigskansler med begrundelsen, at dennes forældede og konservative politik ikke længere bidrager til at sikre og befordre rigets ekspansionsmæssige ambitioner. Bismarck er især kritisk i forhold til bestræbelserne om, at Tyskland skal erhverve oversøiske kolonier.

 

Beundring for Bismarck
Bismarck trækker sig tilbage til Friedrichsruh i Sachsenwald i nærheden af Hamborg. Der opstår sidenhen en ny bølge af beundring omkring ham, som fokuserer på, at han var grundlægger af Riget og den Tyske Nationalstat. Da Bismarck afgår ved døden i 1898, kommer der yderligere medvind i beundringsbølgen. Det er i den forb. bemærkelsesværdigt at konstatere, at oprettelsen af nye mindesmærker til ære for Bismarck for det meste ikke har udgangspunkt i den politiske elite, men at det mange steder snarere er håndværkere, landmænd eller studerende fra regionen, som på eget initiativ går sammen om at markere Rigets grundlægger. Det gælder også her på Scheersberg. Til Bismarcks ære skabes ikke kun mindesmærker i form af tårne og statuer, men også gader og krigsskibe samt sågar Bismarck-silden opkaldes efter ham.


Provinsen Slesvig-Holstén
En særlig betydning har persondyrkelsen omkring Bismarck i Slesvig-Holstén, idet Slesvig og Holstén i kraft af rigskanslerens politik bliver til en preussisk provins i 1867. I den forb. sker der vidtgående ændringer indenfor lovgivning, politik og delstatens administration. Nu er alle borgere lige iflg. loven. De tidligere harder og amter opdeles ved en territorialrefom i nye distrikter, såk. landkredse. Den udøvende og den dømmende magt (administration og retssystem) adskilles fra hinanden.

Samtid skærpes p. g. a. preussificeringen (delstaten bliver preussisk) den nationale konflikt op til Første Verdenskrig – og munder ud i afstemningen og genforeningen i 1920 med den nye grænsedragning som konsekvens. Også i Angeln-området bruges Bismarck og heltedyrkelsen omkring ham som et middel eller 'værktøj' til at skabe, hvad man nu om dage ville kalde ejerskab (identifikation) i forhold til alt, hvad der er tysk, og samtidig bevidst at afgrænse sig i forhold til Danmark.

01) På Otto von Bismarcks 80-års fødselsdag stimler mange mennesker sammen foran hans aldersresidens i Friedrichsruh. Det er først og fremmest studerende, som denne dag kommer rejsende til Slesvig-Holstén for at vise “Rigets grundlægger” deres ærbødighed. Også efter afskedigelsen fra sit tidligere embede fortsætter Bismarck med at blande sig i politik – og har megen opbakning fra samfundslag.

 

Dette er ikke et vagttårn 

Allerede mens Otto von Bismarck endnu var i live, var der i Angeln-regionen bestræbelser på at rejse et minde for ham for at udvise taknemmelighed for „befrielsen“ fra det Danske Kongerige og skabelsen af det Tyske Rige. Bismarck afgår ved døden i 1898 i det slesvig-holsténske Friedrichsruh ved Aumühle øst for Hamborg. Ikke helt to år senere lægges grundstenen for tårnet på Scheersberg.

 

Tårnbyggeri v. h. a. donationer
Hvor relevant dette er for den tysksindede befolkning, kommer især til udtryk gennem finansieringen af projektet. Det er alt i alt 366 enkeltindivider, familier, foreninger og kommuner fra Angeln-regionen plus frivillige donationer, som sikrer tårnprojektets finansiering. De samlede omkostninger er 30.000 mark, og hele 26.000 heraf rejses gennem donationer – befolkningens indsats er enorm. Hvis man omregner, svarer beløbet på det tidspunkt til værdien af over 150.000 liter af den bedste angelske sødmælk.

Den store opbakning og interesse ses også i forb. m. åbningshøjtideligheden den 5. juni 1903, hvor der kommer over 2000 mennesker til Scheersberg for at være med på selve dagen.

„Forsåvidt angår idéen med at bygge dette tårn er det i dag nok betimeligt at sige, at den affødtes af en tanke om at være den store kansler i det sidenhen forenede Tyske Rige tak skyldig for hans modige indsats for hertugdømmernes rettigheder.“

Udpluk af protokolbogen om Scheersberg, ca. år 1900

 

Mindesmærke på Angelns smukkeste sted
Tårnbyggeriet varer fra 1900 til 1903. Iflg. festskriftet i forb. med grundstensnedlæggelsen valgte man Scheersberg, fordi det efter sigende var Angelns smukkeste punkt. Det oplyses desuden, at man herfra kan se de betydningsfulde steder, som spillede en rolle i de dansk-tyske konflikthandlinger i 1848 og 1864 (Dybbøl og Sønderborg).

01) Det tager næsten tre år at bygge tårnet, og allerede lidt over halejs inde i byggeperioden tages dette samtidsbillede (fotografi). Det viser håndværkere til højre ved indgangen til tårnet og ovre til venstre repræsentanter for kredsen (amtet), som tager bestik af byggeriets fremdrift.

02) Der kommer over 2000 mennesker til Scheersberg til den officielle indvielse af Bismarcktårnet i juni 1903. I baggrunden ses gæsterne, som er kommet tilrejsende, foran tårnets indgang. På tårnets højre side ses udflugtspavillonen, som allerede blev anlagt inden byggeriet af selve tårnet m. h. p. at skabe en opholdsmulighed på Scheersberg. Pavillonen blev siden fjernet igen. I forgrunden ses med nummer 1 pårørende af familien Thomsen (Scheersberg Gæstgiveri). Der er klippet en lille del af billedet.